Danmark har masser at lære i udlandet: En samtale med Käthe Munk Ryom

Akademikerne, EUROCADRES - hvem, hvad og hvorfor?

Käthe repræsenterer bl.a. Akademikerne i EUROCADRES, som er den europæiske faglige organisation for akademikere, højere funktionærer og ledere. Det er en organisation tilknyttet European Trade Union Confederation. EUROCADRES er anerkendt af Europa-Kommissionen som en europæisk arbejdsmarkedspart. Det betyder, at de indgår i den sociale dialog i Europa.

Spørgsmål: Hvorfor arbejder du og Akademikerne på det internationale område?

"Det gør vi, fordi mere og mere af vores regulering kommer fra EU. Vi bliver derfor nødt til at være offensive og tidligt identificere, hvilke nye initiativer og hvilken ny regulering, der er på vej, som kan ramme det danske arbejdsmarked. Det er egentlig den primære rolle at følge det. Det vil sige have en reaktiv rolle, men vi har samtidig et ønske om at være proaktive og præge udviklingen og selv sætte nogle nye hegnspæle ved at søsætte nye initiativer."

Spørgsmål: Hvorfor er Akademikerne med i Eurocadres?

"Vi er medlem af den store europæiske fagbevægelse, som hedder ETUC (European Trade Union Confederation). Ud af den er sprunget en anden organisation nemlig EUROCADRES.  Det er en organisation af akademikere og ledere i Europa. Det er meget naturligt for Akademikerne, at vi er med der, fordi det er den organisation, der minder mest om vores, når man ser på medlemsgrupper. Vi har været medlem her siden begyndelsen af 90èrne. Det er en organisation, hvor vi prioriterer at være aktive og lægge ressourcer."

Spørgsmål: I EUROCADRES har I arbejdet med koncepter for etisk AI-Assessment og I har udarbejdet en tjekliste. Hvordan forventer du at denne tjekliste vil blive brugt i praksis i Europa og specifikt i Danmark?

(Find den her: https://www.eurocadres.eu/publications/checklist-for-ethical-ai/)

"Arbejdet med AI og udkastet til den nye forordning, som kommissionen har arbejdet med, har afsted kommet en stor diskussion af, hvordan vi som medarbejdere håndterer det, når AI rammer vores arbejdspladser? Forordningen ser meget på perspektivet i det indre marked – Altså AI som en vare og stiller krav til dem, der udvikler og bruger varerne. Den forholder sig ikke så meget til, hvordan det påvirker arbejdspladserne. Det har vi forsøgt at få ind i forordningen. Vi har ønsket, at man opfordrede medlemsstaterne til at sikre en governance struktur på arbejdspladser. Det kom med i Europa-Parlamentets rapport, men desværre ikke i den endelige udgave af forordningsteksten.

Vi vidste godt, at det her var ikke et nemt slag at vinde, så derfor tænkte vi sideløbende på, hvad vi kunne gøre for at få det til at leve i praksis på arbejdspladserne. Vi vil gerne klæde vores medlemmer på til at tage nogle af disse drøftelser. Det var så det arbejde, vi gik i gang med, og som har resulteret i den tjekliste, som vi sammen i EUROCADRES har udviklet.

Vi har samarbejdsudvalg i forskellige afskygninger i mange europæiske lande, hvor man som faglig organisation kan adressere AI-diskussionen på møder med ledelsen, Det er vigtigt at få en ordentlig dialog på arbejdspladsen. Vi søger derfor at give en hjælp til, hvilke spørgsmål, vi skal stille, så det bliver en god dialog

I Danmark vil vi hos Akademikerne bygge tjeklisten ind i vores tillidsrepræsentantuddannelse. Det bliver et frivilligt modul, som man kan tage i tillidsrepræsentantuddannelsen. En af vores medlemsorganisationer DM er allerede i fuld gang med dette arbejde.

På europæisk plan har vi søgt kommissionen om midler til et projekt, hvor vi gerne vil teste denne her liste. Vi ønsker at tale med nogle virksomheder, som har brugt listen for at høre, hvad de syntes om listen. Hvilke mangler er der? Hvad fungerer godt? Målet er at udarbejde europæiske anbefalinger til, hvordan man bedst ruster både ledere og medarbejdere til dialog på arbejdspladsniveau om anvendelse af AI.

Altså hvor anvender vi det, og hvordan anvender vi det?

Der er jo lidt blevet en tendens til med data, at når vi kan akkumulere og registrere data, så gør vi det. Så taler vi først bagefter om, hvad vi egentlig skal bruge det til. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge stor computerdatakapacitet, på noget vi måske slet ikke bruger."

Spørgsmål: Ved du om der er andre lande som har nogle spændende initiativer?

"I Frankrig er man godt i gang, og jeg ved, at man drøfter det på større virksomheder i Spanien. Vi er altså så småt i gang med arbejdet selv om vi endnu ikke er forpligtet af en EU-forordning til det."

Spørgsmål: Er der nogle aktuelle europæiske udfordringer, som du kunne tænke dig at dele

"Ja, der er desværre noget, som ikke går så godt europæisk. Vi har lige været igennem 14 måneders forhandlinger, europæiske forhandlinger som en del af den sociale dialog vedrørende ”the right to disconnect”. Altså retten til ikke at være onlinehele tiden? Vi aftalte med arbejdsgiverne, før vi gik i gang, at det skulle ende i en forpligtende tekst til et direktiv. Det var vores forudsætning for overhovedet at starte forhandlinger, så det tog en rum tid, før arbejdsgiverne nikkede til det. Vi har herefter forhandlet en tekst, og teksten ligger der faktisk, fuldstændig færdig. Men så skulle den bare lige godkendes i baglandet. Det vil sige hver enkelt organisation skulle hjem nationalt og have et ok. Og der ved vi, at den 1. dominobrik til at det blev et nej var de danske private arbejdsgivere? Det var rigtig træls. Det handler simpelthen om den bestemmelse, hvor der står en tekst om retten til ikke at være på hele tiden. Resten af teksten er meget det, vi kender fra den europæiske telehjemmearbejdsaftale fra 2002. som nu selvfølgelig bliver mere forpligtende, fordi det bliver et direktiv.

Årsagen til et nej fra de danske private arbejdsgivere var, at der ville være en generel ret for alle arbejdstagere til at sige til arbejdsgiveren, at du ikke kan ringe eller kontakte mig når som helst. Denne ret for arbejdstagere til at sige fra, var arbejdsgiverne imod.

Det er trist for den sociale dialog, som ellers har et 50-års jubilæum at fejre i år, hvor der så er et eksempel på, at man efter 14 måneder ikke kunne enes om en aftale. Den sociale dialog lever et farligt liv, og denne episode har i hvert fald ikke gjort det bedre.Teksten ligger der, og så kan vi håbe, at kommissionen beslutter selv at præsentere et initiativ, og nu har de jo så en tekst, som de kan lade sig inspirere af. Det håber vi i givet fald kommer til at ske."

Spørgsmål: Jeg vil gerne høre lidt om udvikling af digitale kompetencer. Er der lande, som er mere frontløbere end andre på dette område?

"Jeg ved godt, at man siger, at Danmark typisk er i front når, når vi taler om digitale kompetencer og IT-introduktion i det hele taget. Men det er på det ret basale niveau. Når vi taler om mere avanceret brug altså big data, internet of things osv. så er vi ikke First mover på nogen måde.Vi har også en udfordring i forhold til små og mellemstore virksomheder, så vi skal passe på, at vi ikke tager munden for fuld, og synes, at vi er så fantastiske i Danmark

Vi har i Akademikerne udarbejdet noget, vi kalder digitale integratorer med Dansk Industri m.m. Det er ikke fordi vi ikke gør noget. Vi skal bare passe på med at tro, at vi bare fikser det hele selv, for det gør vi ikke. Vi kan blive langt bedre.Vi ser lidt på Skotland og Tyskland, hvor de har nogle spændende initiativer, og de er langt bedre til at arbejde med små og mellemstore virksomheder, end vi er i Danmark. Vi har ikke særlig gode ordninger, der hjælper SMV’er."

Spørgsmål: Hvilke drømmescenarier har du for en dansk udvikling?

"Det er i den private sektor, hvor vi har de fleste af vores medlemmer, Jeg synes, at vi i Danmark og også på europæisk plan skal have lidt mere blik for segmentet små og mellemstore virksomheder. I Danmark er det over 90% af vores virksomheder, Vi har ikke rigtig blik for, hvad der skal gøres. Vi mangler en ordentlig analyse af det. Det dækker jo alt fra en virksomhed på ganske få medarbejdere og op til 250. Der er altså et stort spænd både i deres egen kapacitet og hvad de kan udvikles til. Jeg synes godt vi kunne sætte meget mere ind, end vi gør.

Det vil være oplagt, at der skal afsættes penge til det. Det skal prioriteres finansieringsmæssigt, og det gælder både på finanslovsniveau og i den konkrete virkelighed. Vi skal have strikket ordninger sammen, som møder disse virksomheder i øjenhøjde.

Vi har faktisk i Akademikerne indkaldt og nedsat et virksomhedspanel, hvor vi taler med repræsentanter for denne gruppe for at komme tættere på deres behov. Sådan lidt populært har vi sagt, at vi vil gerne tale med dem om, hvad der holder dem vågne om natten? De peger på både grøn og digital omstilling. Det er den dobbelte udfordring, som man også er meget optaget på europæisk plan. I Danmark er vi for meget fokuserede på, at bare vi får nogle eksterne rådgivere ud, der lige kan hjælpe os og give os nogle gode råd, og så sender vi dem ud ad døren igen, og så skal det hele nok gå.

Sådan er mange af vores ordner ordninger skruet sammen. Det passer ganske enkelt ikke på dette segment, og det møder dem simpelthen ikke i øjenhøjde. Lige så snart konsulenten er gået ud ad døren, så står de med alle talenterne eller mangel på samme og ved ikke rigtigt, eller de har i virkeligheden ikke ressourcerne til at gennemføre det, der skal til.

Vi har i Danmark en ordning ”SMV vækstpilot”, som kunne udbygges. Det handler om, at få akademikere eller andre grupper ud i en længere periode i virksomhederne for at hjælpe til med en god implementering og forankring. Der skal mere brændstof på denne ordning. Men det skal også kombineres med andre initiativer.

I Aarhus kommune har man etableret Det grønne Akademi. Her kan der hentes meget inspiration fra.

Akademikerne har sendt konkrete forslag frem til Erhvervsministeren ud fra den inspiration, vi har fået fra vores virksomhedspanel.

Der er et kæmpe potentiale i den store underskov af små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvis vi har lidt mere blik for det og ikke kun interesserer os for de store spydspidser, der måske ikke skal have helt så meget hjælp af staten.

Käthe Munk Ryom, international chefkonsulent i Akademikerne 

Interview: Jens Henning Ravnsmed, medlem af den danske koalition.