Elevers IT-kompetencer er faldet de seneste år viser ny rapport

Da ICILS (International Computer and Information Literacy Study) rapporten 2023 for nyligt blev publiceret, bød resultaterne på en pose blandede bolsjer. På den ene side viser den, at danske elevers it-kompetencer fortsat ligger i top internationalt - et glædeligt resultat; var det ikke for det faktum, at deres kompetencer er blevet markant dårligere siden sidste rapport der blev udarbejdet i 2018.

Faldende it-kompetencer går på tværs af de 34 lande der indgår i rapporten. De negative resultater skal dog også ses i lyset af, at de 8. klasser der blev testet gik i 5-6. klasse under corona-nedlukningen. 

I Danmark  deltog 141 danske skoler med i alt 3.038 elever, 979 lærere, 125 skoleledere og 110 it-koordinatorer. Ud over test af elevernes kompetencer består undersøgelsen af spørgeskemaer til elever, lærere, skoleledere og it-ansvarligt personale. 

IT forbedrer undervisningen?

Cirka syv ud af ti af lærerne – er enige i, at IT:

• Giver eleverne større motivation for at lære,
• Giver eleverne bedre færdigheder til problemløsning,
• Forbedrer elevernes faglige præstationer 
• gør eleverne i stand til at samarbejde mere effektivt med andre elever 

Eleverne deler lærernes positive opfattelse af IT. Knap otte ud af ti svarer, at brugen af it gør undervisningen sjovere, og samme andel vurderer, at de lærer bedre med IT end uden.

Til gengæld svarer 24 procent af eleverne, at de bruger it i skoletiden til andet end skolearbejde mindst en time om dagen. Lærernes svar reflektere dette - i 2013 mente 14% af lærer, at it i undervisningen er med til at distrahere eleverne. Det tal er nu steget markant til 72% i 2023.

Haltende IT kompetencer

Om end Danmark ligesom i de foregående udgaver ligger op i toppen af ranglisten, når det kommer til de kompetencer, der testes i ICILS, har der været et betydeligt fald i IT-kompetencerne blandt eleverne.

Den ene kompetence der testes er computer- og informationskompetencen. Det dækker over evnen til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere. Her overgår kun de sydkoreanske og de tjekkiske elever de danske. I denne kategori var gennemsnittet på 552,6 i 2018; i 2023 er det faldet til 517,9 (Skalaen er etableret således, at der er et internationalt gennemsnit på 500).

Den anden kompetence kaldes datalogisk tænkning og dækker over evnen til at gennemskue, hvilke problemer der egner sig til at blive løst med teknologi og til at udvikle datalogiske løsninger, herunder programmere med et visuelt kodningssystem. I denne kategori indtager Danmark en fjerdeplads bag Taiwan, Sydkorea og Tjekkiet. Gennemsnittet i 2018 lå på 527 i 2023 er Danmarks gennemsnit 504.

Rapporten udtrykker bekymring for, at mindre end en fjerdedel af eleverne, kan gennemskue simple forsøg på at narre dem med konspirationsteorier eller påvirke deres handlinger med adfærdsmanipulerende teknikker. Eksempelvis kan op mod en tredjedel ikke kende forskel på sponsoreret og ikke-sponsoreret indhold.
 

Mere teknologi brug mindre diversitet i brug   

IT er blevet en essentiel del af elevernes skolegang. Ni ud af ti Danske elever vurderer, de bruger IT mindst en time om dagen til undervisning i skoletiden. For tre ud af fire lyder tallet på mindst to timer. 95% af lærerne er tilmed enige i at brug af IT i undervisningen giver eleverne bedre informationskilder.

"Omfanget af brugen er steget, men diversiteten er faldet. Både i og uden for skolen bruges it i mindre grad til at skabe og undersøge med og mere til at bevæge sig rundt i lukkede universer på fagportaler, i apps og på sociale medier", fortæller professor Jeppe Bundsgaard, der står i spidsen for den danske del af ICILS-undersøgelsen og tilføjer:

"Det har aldrig været vigtigere at kunne forholde sig kritisk til teknologi og særligt til de informationer, man kan tilgå via it. Derfor er det virkelig alvorligt, at det går den vej med kompetencerne".

Portalundervisning giver mulighed for at sikre, hvilke kilder eleverne får deres viden fra. Man kan dog argumentere, at det også er vigtigt at 'brænde fingrene' i et sikkert miljø udenfor portalerne - opleve at ikke al information der er på nettet er korrekt og dermed udvikle sin kritiske sans.  

Digital ulighed

I tidligere undersøgelser har danske elever udmærket sig ved at have den laveste spredning i elevernes kompetencer; resultatet i 2023 ser desværre anderledes ud. Forskellen mellem elever i den laveste kvartal og den højeste kvartal af socioøkonomisk status er steget med omkring ti procentpoint fra 2018 til 2023, svarende til næsten 63 point.

"Hvis man ser på, hvor meget der er investeret i at digitalisere skolen, så må man konstatere, at det overhovedet ikke er godt nok", siger Jeppe Bundsgaard og fortsætter "Næsten halvdelen af de elever i den laveste socioøkonomiske fjerdedel ligger på niveau 1 eller derunder. Det er de i forvejen svageste i vores samfund, der bliver de lette ofre, når svindlere skal finde deres ofre på internettet. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på".

Elever med kompetenceniveau 1 (ud af 4 niveauer) har en praktisk, funktionel viden om computere som redskaber, de kan anvende almindelige softwarekommandoer til at udføre basale undersøgelses- og kommunikationsopgaver, og de kan tilføje simpelt indhold til digitale produkter. I 2023 er næsten hver fjerde elev på dette niveau – en stigning fra 2018 på 10 procentpoint. 

Kigger vi på køn, kan man se at flere drenge har tiltro til deres egne datalogiske kompetencer end piger og flere drenge end piger ønsker et fremtidigt studie og arbejde, der involverer IT. Til gengæld er drengene også mindre kritisk indstillede over for IT. 

Nuanceret resultater kalder på nuanceret debat

Jeppe Bundsgaard håber, at ICILS-rapporten kan bidrage med nuancer til en debat om it i undervisningen, som han ofte mener bliver for sort/hvid, understreger han.

"Både lærere og elever er ret positive over for it i undervisningen, men påpeger også, at det ikke er lutter lagkage. Der er en gennemgående interessant dobbelthed i rapportens resultater, der bidrager med vigtige nuanceringer, som er vigtige at have for øje, når vi som samfund skal diskutere, om vi har den undervisnings med og om teknologi, vi gerne vil have", siger han og tilføjer:

"Og så håber jeg, at resultaterne kan sætte gang i debatten om generel teknologiforståelse, der endelig er taget beslutning om at få på skoleskemaet i 2027 som valgfag og integreret i eksisterende fag. Hvordan vi får den integreret i fagene er meget afgørende. Det bør dem, der skal lave de nye fagplaner, virkelig tage notits af".

Yderligere læsning

Du kan læse hele rapporten her.
Eller læse artiklen fra Folkeskolen.dk her