Nordisk research center undersøger digitalisering via videooptagelser fra folkeskoler

Quality in Nordic Teaching (QUINT) forener forskere fra de nordiske lande, og undersøger aspekter af undervisningskvalitet via videooptagelser i klasseværelser.

Yngre elever sidder ved computere med lærer der står og kigger med

Hvad er QUINT?

Siden 2018 har QUINT og déts 70 forskere arbejdet for bedre undervisning i de nordiske lande, i en tid hvor læringsprocessen er blevet mere digitaliseret. Til dette formål har QUINT dannet et netværk af nordiske forskere, der sammen diskuterer, definerer og undersøger undervisningskvaliteten i de nordiske lande og deltager i politiske ekspertgrupper og nationale initiativer om digitale læringsanalyser og data deling. 

QUINTs forskning baserer sig primært på video optagelser fra klasselokaler i 5 til 10 klasse. Deres undersøgelser bruges bl.a. til at forberede kommende undervisere samt forbedre ansatte undervisere. På deres platform 'QuintLISANordicDataSet' deler de deres datasæt og videoer, hvilket muliggør vidensdeling på tværs af landegrænser. Kirsti Klette, en af de ledende forskere som har drevet QUINT, fortæller: " [...] sharing data is a very good idea, especially given that there is a lot of data we are unable to analyze on our own."


IKT i klasseværelset

Baseret på deres dataindsamling har QUINT publiceret mere end 200 artikler, rapporter og bøger, og igangsat mere end 20 nye projekter, hvoraf 11 er større forskningsprojekter støttet af Nordforsk. De har bl.a. udgivet en rapport om brug af IKT i folkeskoler. I rapporten diskuteres der, hvorfor adgang til teknologi ikke er nok til at digitalisere uddannelse og ikke udelukkende kan bruges som pejlemærke for vel integreret digitaliseret undervisning, man skal i stedet fokuserer på lærens didaktiske valg, når de bruger teknologierne i undervisningen.

Graf der viser IKT brug i sprog fag: hvor ofte bliver det ikke brugt, hvor ofte er det kun lære, kun elever og begge parter.

Den norske undersøgelse af 176 sprogfagsmoduler i 2020 viser, at der i 42,4% af modulerne ikke bruges IKT og i 36,1% af tilfældene var det kun læren der brugte IKT. I næsten 70% af tilfældene bruger læren IKT til at præsentere PowerPoints. Trods at teknologien i teorien muliggør det for lærerne at interagere med deres præsentationer og ændre i dem løbende sker det sjældent (Blikstad-Balas 2020, 222).  

Når underviserne bruger IKT til fx Youtube er det ofte til lyrik og poesi, som eleverne skal analysere. Det er altså ofte ældre medier integreret i ny teknologi fremfor nye medier. Trods at IKT tilbyder flere modaliteter (lyd, billede, tekst og interaktion)  er det primært den traditionelle tekstproduktion der prioriteres, over 70% af elevernes IKT brug er Word. Underviser bruger ikke IKT på moderne og innovative måder af sig selv, som det ofte antages. IKT bruges derimod traditionelt af både lærer og elever. Digitaliseringen har endnu ikke ført til markante forandringer af didaktiske strategier i undervisningen. 

 

Blikstad-Balas, M. (2023). ICT in the Classroom – Didactical Challenges for Practitioners and Researchers. In: Ligozat, F., Klette, K., Almqvist, J. (eds) Didactics in a Changing World. Transdisciplinary Perspectives in Educational Research, vol 6. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-031-20810-2_13

EU funded project